Asperup-Roerslev sognes Jagtforening

Fredag d. 22. juni 1945 var en kreds af jægere samlet til møde på Asperup Afholdshotel for at drøfte muligheden af, at oprette en jagtforening. Til mødet var indbudt, som repræsentant for Landsjagtforeningen af 1923, overbetjent Engsbye, Middelfart, telefonmontør R. Kyhe, Strib og malermester Lund, Strib. Efter nogen diskussion vedtog man at tilslutte sig Landsjagtforeningen af 1923 under navnet Asperup-Roerslev sognes Jagtforening, og en foreløbig bestyrelse blev valgt.

Gårdejer, Julius Wittendorff (formand)

Slagter, Otto Aagard Nielsen (kasserer)

Smedemester, Svend Nielsen

Arbejdsmand, Laurids Hansen

Gårdejer, Simon Christensen

Første Generalforsamling fandt sted 23. juli 1945 på Asperup Hotel. Bestyrelsen blev genvalgt og de love man havde udarbejdet blev vedtaget (bl.a. havde man bestemt et rotationsprincip, der gjorde at en formand maksimalt kunne sidde i 4 år). Det blev vedtaget at frede fasanhønen og søge tilskud af jagtfonden til agerhøns.

Allerede det første år blev der fastsat dato for vildtspil. Det viste sig dog umuligt at fremskaffe det nødvendige vildt, men året efter, 1946, blev der den 12. oktober afholdt vildtspil med 13 hare, 1 rådyr men blot 2 fasaner, da fasan viste sig næsten umuligt at fremskaffe. Vildtspil var årerne fremover, med enkelte undtagelser, en tilbagevendende begivenhed. Sjældent var det dog et økonomisk rentabelt arrangement foreningen, og særligt i de første år var det ofte vanskeligt at fremskaffe vildt, navnligt fasaner syntes at være en mangelvare. Et andet arrangement der heller ikke syntes at generere noget overskud, men ligesom vildtspillet blev anset for god reklame af flere af foreningens medlemmer, var filmaftener. Filmaftenerne blev ofte arrangeret i samarbejde med Skovjagtforeningen. Ofte var der ud over foreningens egne medlemmer øvrigt intresserede og skolebørn på stolerækkerne. Filmene blev vist af indbudte jagtkonsulenter. Sidste filmaften for øvrigheden fandt sted i 1962, dog ikke fordi arrangementen oftest var forbundet med et underskud, men af den grund, at KODA havde kontaktet foreningen med krav om afgift. Dette krav frafaldt dog ved aftale, da foreningen kunne informere KODA, at lydanlægget ved den forevisning kravet blev stillet havde været i stykker og forestillingen havde foregået uden lyd.

Trods tvivlsom succes med arrangementer som vildtspil og filmaftener var foreningen dog fra midten af 50´erne til midt i 70´erne forholdsvis velsitueret. Dette skyldes ene og alene foreningens lhombreturnering. Denne var så stort et tilløbsstykke at den nogle år afholdtes flere gange, og altid var foreningen et økonomisk rygstød. Første lhombreturnering fandt sted den 27. oktober 1955 på Indslev kro. Her var mødt 66 deltagere op der spillede om en samlet gevinstpulje på 525 kr. Turneringerne blev annonceret i Middelfart Dagblad, Middelfart Venstreblad og Fyns Tidende.  Allerede i 1958 var der mere en 200 deltagere til arrangementen, og turneringerne måtte søge større lokaliteter end Indslev Kro, hvorfor Båring Forsamlingshus kom til at danne ramme for turneringerne. Foreningens største udgiftspost i disse år var uden sammenligning indkøb af spillekort. Enkelte år blev der indkøbt 200 sæt. Fra 1975 til 1981 var deltagerantallet til turneringen dog støt faldende, en ligeudturnering der kørte sideløbende med lhombreren var heller ingen succes, og Lhombreafdelingen blev nedlagt

Asperup-Roerslev Sognes jagtforening var dog også først og fremmest en jagtforening. De første år koncentrerede foreningen sig primært om vildtpleje. Der blev søgt midler ved jagtrådet til udsætning af vildt, og æg fra ødelagte fasan og agerhønsredder blev indsamlet og udruget.

Med flugtskydning gik det af flere årsager lidt trægt de første år. blandt andet var patronskatten ikke uanseelig og foreningens kastemaskine var i længere perioder ude af drift, hvorfor kastemaskine ved flere lejligheder blev lånt ind fra Brenderup Jagtforening. I 1955 bestemtes det at der skulle indkøbes pokal i tretårnet sølv. Denne skulle fungere som vandrepokal, skulle man være så dygtig at vinde pokalen 3 gange i træk eller fire i alt, vandt man pokalen til ejendom. Såfremt man måtte aflevere pokalen, modtog man i stedet en plade. Året efter i 1956 blev foreningens problem med kastemaskine løst, da en ny blev indkøbt til en sum af 200 kr. Midlerne til dette må tænkes at være kommet fra indtægterne fra lombreturneringerne og ikke fra kontingentindtægter, da de 8 kr. der blev indkrævet fra hvert medlem, på dette tidspunkt alle gik til Landsjagtforeningen. Årene fremover var træningsskydninger og pokalskydning årligt tilbagevendende arrangementer. Ofte blev skydningerne afholdt i samarbejde med Brenderup Jagtforening.

Den første egentlige fællesjagt fandt sted den 10. februar 1957. Dette foregik på Egebjerggaard og jagten var en rævejagt. Hver deltager måtte betale 5 kr, men dette blev dog dækket af foreningen. 22 medlemmer og 4 gæster deltog i jagten, der resulterede i en nedlagt ræv. Året efter, i 1958, arrangeredes igen en rævejagt på Egebjerggaard, denne blev dog ingen succes. Gennem de næste år blev det til enkelte rævejagter. I begyndelsen af 60´erne gik turen, i samarbejde med Middelfart jagtforening, et par gange til Karup flyveplads, men en organiseret rævejagt blev først fra  sidste halvdel af 70´erne et årligt tilbagevendende arrangement. I 1977 syntes en aktiv indsats for at bekæmpe rævebastanden nemlig påkrævet, i det rævene havde det så godt, at fasaner efterhånden var et særsyn i Båring og omegn. Der blev indhentet tilladelse ved lodsejere og rævejagten kunne gennemføres i Kærby, Risom og Vedelshave. Vejret på dagen var godt og Finn Tønnesen, Middelfart blæste jagthorn. Ræve så man ingen af, men de efterfølgendende gule ærter ved den nyvalgte formand Hermann Ahlmann og dennes hustru Grethe, var alle tilfredse med.

Foreningens omdrejningspunkt blev årerne fremover den årlige rævejagt, endvidere blev flere kunstgrave anlagt hvori rævene kunne tage bopæl. De gule ærter efter jagten var sikre, ligeså sikkert var det at rævene havde for vane ikke at være hjemme. Først i 1986 lykkedes det det at nedlægge ræv, og så endda 2 i en kunstgrav ved Erik Larsen. Året efter, i 1987, blev ligeledes nedlagt 2 ræve. Denne gang i en kunstgrav ved Johannes Madsen.

Flugtskydninger blev også fortsat afholdt. Tilslutningen til disse var ikke overvældende, men de der har deltaget har været flittige på aftrækkeren, i det skydningerne gav et pænt overskud. I 1986 kunne således indkøbes en campingvogn til opstilling på Kalundgård, der lagde jord til disse skydninger.

4. marts 1987 Blev der holdt bestyrelsesmøde ved Hermann Ahlmann, Østerlund. Til dette møde var Nr. Åby Jagtforening indbudt med henblik på sammenslutning af de to foreninger. Til mødet var Engsbye (nu politimester) ligeledes indbudt for at vejlede og give gode råd. På en ekstraordinær generalforsamling på Nr. Åby Hotel den 7. april blev det vedtaget at sammenlægningen skulle finde sted, men at foreningerne skulle fortsætte hver især indtil efteråret. Således var sammenlægningen en realitet 28. september 1987, hvor John Larsens Cafeterie lagde lokale til generalforsamling for Landsjagtforeningen Asperup,Roerslev, Nr. Åby.

 

 

 

© 2022 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/