Her kan der stå en beskrivende tekst af den frivillige, eller det kan fjernes, hvis ingen tekst ønskes. God fornøjelse.
ARN-jagt tilbyder jagttegnsundervisning. Undervisningen foregår i jagtforeningens egne lokaler på Middelfartvej 105, 5466 Asperup. Kurset begynder 14.Januar og fortsætter frem til jagtprøverne i april. Efter bestået jagtprøve vil der være mulighed for instruktør hjælp hen over sommeren på skydebanerne til haglskydeprøverne i efteråret.
1 januar 2014 forordnede miljøministeriet en ny bekendtgørelse om jagttegn og jagtprøve. Således kan retten til at udøve jagt kun opnås ved at bestå en jagtprøve og, som det nye, en haglskydeprøve. Jagtprøven finder typisk sted i foråret og haglskydeprøven i efteråret.
Jagtprøven består af en teoretisk og en praktisk del. Den praktiske del af prøven er ikke ændret væsentligt i forhold til tidligere. Der ligges i princippet vægt på to ting, våbenhåndtering under jagt samt afstandsbedømmelse. Til gengæld er den teoretiske del af prøven blevet mere omfattende i det der blandt andet forlanges et større kendskab til vildtbehandling og vildtbiotoper.
Bestået jagtprøve giver ret til at haglskydevåben kan erhverves. Retten til at udøve jagt kan dog kun opnås ved at bestå en haglskydeprøve. Her skydes til i alt 18 duer (6 fra hver side samt 6 bagduer) hvoraf 1/3 fra hver retning skal rammes.
Disse tiltag hilses velkommen af ARN-jagt, da det findes at dette giver aspiranten en bredere forståelse for de jagtetiske principper samt den praktiske jagt. Dette vil i sidste ende give den enkelte nyjæger en større glæde ved jagten allerede fra begyndelsen af karrieren som aktiv jæger.
Via en kompetent og engageret undervisning, mener ARN-jagt til fulde at kunne leve op til de krav en ny jæger bør stille til uddannelsen.
Pris for kurset er 1800,- dertil kommer prøvegebyr 310,- til den teori/praktiske prøve
For yderligere information kontakt foreningen på carsten.weimar@gmail.com