Rævejagt 2024

Så blev det endelig tid til årets rævejagt i foreningen, der var 15 fremmødte til kaffe og rundstykker om morgenen, hvoraf de 12 senere delte sig i 3 hold for at se til de mange rævegrave.

Spændende om der ville være ræv hjemme, denne smukke dag med stille vejr og solskin.

På mit hold var vi ved at miste troen på at det skulle lykkedes, da vi havde kigget til 14 Rævegrave, hvor der i den ene var en død ræv som hunden trak ud (måske påkørt), så nu var der kun en enkelt rævegrav tilbage, hvor ejeren om morgenen, ovenikøbet havde sagt at den ikke havde være i brug hele sæsonen...  Men ikke desto mindre gik Wilma (hunden) i grav, og ca 3-4 minutter efter sprang der en stor flot hanræv, som skytterne nedlagde i fællesskab.

Der blev ligeledes på et af de andre to hold nedlagt en ræv, så samlet blev det til 2 Ræve i 2024.

Vi var alle tilbage i klubhuset kl 14:00, hvor der blev skudt lystigt på vores jernræv, det blev Flemming Hougaard der løb med Rævepokalen da han fik flest hagl i Skiven, og da hans søn Nicki Hougaard fik flest hagl i den Åbne serie, gik begge præmier til samme familie...

    Derefter gik resten af eftermiddagen med spisning af Guleærter og hygge i Rævehulen

                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Carsten Weimar.